bgtitle.gif (16370 bytes)

Artikler

"Jarl" for sidste gang
Denne tragiske historie tager sit udgangspunkt i den lille bornholmske havneby Allinge, om aftenen den 4. marts 1890. Ved kajen ligger dampskibet "Jarl" og venter på at komme afsted mod København. Skibet og dets besætning havde igennem flere år sejlet på ruten mellem Bornholm og København og havde også tidligere været afsted i hårdt vejr, men intet som kunne sammenlignes med denne aften. På kommandobroen stod skibets fører, Mathias Davidsen, og betragtede med et erfarent blik det usædvanligt hårde vejr. SS "Jarl" Davidsen havde med sine 14 års ansættelse i det Østbornholmske Dampskibsselskab stor erfaring indenfor sit fag og havde været fører af "Jarl", siden den blev sat i fart første gang i december 1885. Han kendte farvandet og sit skib til fingerspidserne. Både skibet og havnen var i løbet af aftenen blevet indhyllet i en kraftig snestorm, og søerne slog ind over havnemolen. Der var ingen, hverken ombord eller i byen, der undrede sig over at kaptajn Davidsen havde overvejelser om den forestående rejse. Snarere tværtimod.
Vejret havde ellers tegnet til at blive rimeligt, men som dagen skred frem, var vinden taget så kraftigt til i styrke, at man opgav at anløbe Hasle havn, som det ellers var normalt på rejserne til København. Af denne grund lod Davidsen besked gå videre til Erik Bohn, der var medhjælper hos ekspeditøren i Allinge, om at både passagerer og godset fra Hasle skulle transporteres til Allinge for at blive indskibet der inden afrejse. I alt 14 passagerer skulle med på turen til København, og i lastrummene befandt sig forskelligt stykgods samt en mængde levende svin og kreaturer. En på den tid værdifuld last. Besætningen på "Jarl" bestod af kaptajn Davidsen, styrmand Karl A. Hansen, samt 10 øvrige besætningsmedlemmer.
 
De 14 passagerer og lasten nåede først frem, efter at besætningen på "Jarl" havde spist aftensmad. Mens lasten blev bragt ombord og stuvet, tilbragte Erik Bohn en stund sammen med kaptajn Davidsen i dennes kahyt. Erik Bohn var derfor en af de sidste, der talte med Davidsen inden "Jarl"s afgang, og han har senere berettet, at kaptajnen under deres samtale virkede både nervøs og fraværende. Det virkede nærmest, som om Davidsen var optaget af en forudanelse om en kommende ulykke. Erik Bohn forsøgte under samtalen i kahytten, at berolige Davidsen og kort tid før afgang tog de to mænd afsked med hinanden, uvidende om at dette var sidste gang, de skulle mødes.
Den sidste kontrol
Da lasten var sikret forsvarligt, gav Davidsen ordre til at skalke lugerne godt samt i øvrigt at gøre skibet klar til afgang. Davidsen var tydeligt i et trykket humør denne aften. Afrejsen var blevet forsinket, og vejret var dårligt. Og som om det ikke skulle være nok, havde han også haft problemer i løbet af dagen med at få skibet ud af Gudhjem havn. Under denne manøvre havde skibet taget grunden, da vandstanden på grund af den kraftige vind var 3 fod under daglig vande. Derfor blev lasten nu kontrolleret flere gange for at sikre, at grundstødningen ikke havde slået skibet læk. Beskeden fra lastrummet burde virke beroligende på kaptajn Davidsen. Skibet var tæt. Ethvert dampskibs afrejse var i slutningen af det forrige århundrede et stort tilløbsstykke og dette gjaldt også for "Jarl". Denne aften havde en del mennesker fra byen trodset uvejret for at vinke farvel til skibet og de ombordværende.
Afgang
Der styredes først NNØ for at komme godt klar af land, hvorefter kursen blev ændret til NV, en kurs hvorved "Jarl" ville komme til at passere Hammeren i en god afstand. Ved midnatstid befandt "Jarl" sig på højde med Hammeren, der passeredes i høj sø. Hammeren var, som altid i dårligt vejr, et kritisk punkt på rejsen. Det skyldes at farvandet ved Hammeren udgøres af et relativt smalt stræde, hvor vandmasserne enten presses mod øst fra den indre Østersø eller fra nord mod vest helt oppe fra den Botniske bugt. Ikke et under at de fleste sømænd gennem alle tider har haft stor respekt for lige netop dette sted.
Hvad der nøjagtig skete med "Jarl", efter at Hammeren var passeret kan der kun gisnes om. Beretninger fra skibe i området og i særdeleshed oplysningerne fra dampskibet "Elisabeth", der med sikkerhed observerede "Jarl" kort før det forsvandt, giver mulighed for at rekonstruere de sidste dramatiske minutter omkring "Jarl"s undergang.
"Jarl" i Allinge
"Elisabeth"s 2. styrmand havde haft vagten og kunne berette, at man havde observeret "Jarl"s grønne sidelanterne i ca. en times tid, efter at "Elisabeth" havde passeret Hammeren. "Jarl" havde hele tiden befundet sig vest for "Elisabeth", der fulgte samme kurs som "Jarl". Kort efter kl. 1 forsvandt den grønne sidelanterne pludselig, og styrmanden så da i et kort øjeblik et hvidt lys og derefter det røde sidelys (sidelanternen). Herefter sås intet mere til "Jarl". Omkring 15-20 minutter efter sejlede "Elisabeth" igennem en mængde tomt gods, uden at det dog gav anledning til, at 2. styrmanden underrettede føreren om dette. "Elisabeth" fortsatte rejsen, indtil man nåede Sandhammaren. Vejret var da storm med snetykning, og kaptajnen ombord på "Elisabeth" så sig nødsaget til at vende tilbage til Allinge, hvortil man ankom kl. 6 samme morgen, den 5. marts.
"Jarl" var forsvundet
Da "Jarl" den 6. marts stadig ikke var kommet til København, blev rederiet ængstelig og sendte en forespørgsel til Allinge om, hvorvidt skibet var vendt om, eller der var hændt noget. Man kan i dag undre sig over, at ingen ombord på "Elisabeth" straks ved ankomsten til Allinge aflagde rapport om hændelsen med lysene eller om det tomme gods, som de havde passeret. "Elisabeth" aflagde først beretning om det skete i løbet af formiddagen den 6. marts. Samme dag indløb et telegram fra DFDS med tilbud om at lade to af selskabets dampere sejle ud for at søge efter "Jarl", der i teorien kunne befinde sig et hvilket som helst sted mellem Bornholm og København med maskinskade. Det Østbornholmske Dampskibsselskab takkede dog nej til tilbuddet, da dets egen damper "Erna" var i færd med at blive gjort klar til en eftersøgning.
"Jarl"
Sent om eftermiddagen kunne indkomne fiskere fra Tejn berette, at de havde fundet en del laks i kasser, mærkede svin og nogle kreaturer. Ting som de mente kunne stamme fra "Jarl". De fundne ting blev af selskabet med sikkerhed identificeret som hidhørende fra "Jarl". Noget forfærdeligt måtte være hændt, og der var altså ikke mere større håb om, at "Jarl" stadig eksisterede. Dampskibet "Erna" afsøgte i de efterfølgende dage et stort område mellem Bornholm, Christiansø og Sverige, men fandt intet. "Erna" indkom til Allinge den 9. marts med flaget på halv stang. Alt håb var nu ude, og skibet blev afskrevet som total vrag. Den 20. marts fandt fyrmesteren på Ølands sydlige odde en skibsåre samt en kasse med laks. Kassen var mærket "S. Jespersen, Hellig Peder".  Den 24. marts inddrev på Øland en kasse og en kommode, hvori der foruden tøj fandtes et brev adresseret til en Mathilde Rasmussen, Christiansø. Det var en af passagererne, ombord på "Jarl". Samme aften fandt man ved Simrishamn en redningskrans mærket "Jarl" samt en landgang, der var drevet i land. Nu var der ingen tvivl om, at skibet var forlist, og alle var omkommet.
Hvad skete der egentlig ?
"Jarl" kæntrer i høj sø
Den præcise årsag til forliset har man af gode grunde aldrig fundet ud af. Og da både skib og mandskab var sporløst forsvundet, kunne der naturligvis heller ikke afholdes søforklaring. Man kan delvist kunne gætte sig til, hvad der formentlig var hændt. En mulighed er, at grundstødningen i Gudhjem har givet skibet en mindre lækage, der har givet "Jarl" problemer i den svære søgang nord for Hammeren. Her har skibet arbejdet hårdt og tungt i søen, og der har muligvis allerede på dette tidspunkt været en del vand i skibet. Så meget at det har givet store problemer. Hvis dette har været tilfældet har Kaptajn Davidsen formentlig indset, at rejsen ikke kunne fortsættes og har forsøgt at vende om. Under vendingen er "Jarl" måske blevet ramt af en forkert sø, hvorved skibet er kæntret og sunket med det samme uden at efterlade sig overlevende.
 
Det Østbornholmske Dampskibsselskab udsatte en dusør til den eller dem, der kunne udpege stedet, hvor skibet lå sunket. Men trods mange ihærdige forsøg, er "Jarl"s sidste hvilested stadig ikke blevet fundet.

(c) No Limits Diving 15. februar 2001