bgtitle.gif (16370 bytes)

Artikler

Huler og huletyper

Hvad er der egentlig at vide om huler ? Er det ikke bare et hul i jorden, der er fyldt op med vand, som man kan dykke ned i og undersøge ? Svaret er både ja og nej.

Grundlæggende kan man være temmelig ligeglad med, om man ved noget om de huler, man dykker i eller ej. Det eneste, som man behøver, er en mængde udstyr, så man kan opretholde livet også i tilfælde af udstyrssvigt, og så ellers bare vide, hvilken vej man skal svømme for at komme ud igen. Så simpelt er det.

Men som ved vragdykning er der nogle ting, som er meget vigtige at tage højde for, inden man dykker, og så er der nogle ting, der er meget gode at vide noget om.

De vigtige ting som man skal tage højde for, er dem, der gør huledykning til en forholdsvis sikker form for dykning. De gode ting er dem, der gør, at man ved, hvad man ser, når man befinder sig inde i hulen, så man derved får meget mere ud af sit dyk.

Huler er fra naturens side skabt geologisk forskelligt. Derfor vil forholdene inde i hulerne og de ting, som vi kan opleve, når vi dykker i dem, være meget forskellige fra hule til hule. Huler kan som en hovedregel inddeles i 5 kategorier:

Lava tubes
 
Bliver dannet ved vulkanudbrud. Når den kogende lava flyder gennem landskabet, sker det som et "rør". Lavaen er meget varm inde i kernen/midten af lavastrømmen, mens den i en given afstand fra kernen bliver afkølet så meget, at den flydende lava størkner. På et tidspunkt, når udbruddet stopper, vil lavastrømmen naturligvis også stoppe. Lava tubes er derfor karakteriseret ved, at de er perfekt cirkulært formede, og at de stopper meget brat. Lava tubes er et specielt fænomen at dykke i, men byder ikke på særligt meget at se på. Lava tubes findes naturligvis kun i områder, hvor der på et eller andet tidspunkt har været vulkansk aktivitet.
 
Sea caves
 
Dannes når havet slår ind imod en klippevæg og derved lidt efter lidt skaber en fordybning i væggen. Denne form for fordybninger kalder man også for huler, men de er ikke så spændende for dykkere, da hulen som regel er meget begrænset i størrelse og udstrækning. Sea caves kan bl.a. ses på Malta og på Sicilien.
 
Coral caves
 
Findes kun i tropiske farvande og dannes på samme måde som Sea caves. Coral caves er også begrænsede i størrelse og udstrækning, men indeholder som regel en mængde maritimt liv. Coral caves kan bl.a. ses i Rødehavet.
 
Glacial caves
 
Dannes når en gletscher begynder at smelter, hvorved der skabes et eller flere hulrum indeni gletscheren. Glacial caves er de absolut farligste at udforske, da de hele tiden ændrer sig, og fordi det aldrig kan forudsiges, hvor og hvornår de bryder sammen. Glacial caves kan kun ses i arktiske egne.
 
Solution caves
 
Hulerne dannes ved at nedsivende regnvand lidt efter lidt bortskyller et lag af porøst materiale (f.eks. basalt, kalk eller marmor), der ligger i undergrunden. Med tiden vaskes mere og mere materiale væk, og til sidst dannes et hulrum, der efterfølgende bliver fyldt med vand. Det er i huler som disse, vi finder stalagmitter (fra gulvet) og stalagkitter (fra loftet). Stalagmitter eller stalagkitter findes ikke i huler, der altid har været vandfyldte, idet dannelsen af disse kræver tørre betingelser.
 
Der er yderligere to kendetegn ved solution caves, de kan enten optræde som en spring-cave eller en siphon-cave.
Spring-caves er de huler, hvor vandet flyder ud fra huleåbningen. Siphon-caves er de huler, hvor vandet flyder ind igennem huleåbningen. Dette er naturligvis en meget vigtig ting at undersøge inden man dykker ind i hulerne. Og hvorfor nu det ?
 
Fordi når man dykker med strømmen ind, så bliver man meget nemt og bekvemt ført ind i hulen. Til gengæld skal man også bruge flere kræfter og svømme mere for at komme ud igen. Dette betyder, at man formentlig vil bruge mere luft for at komme ud end for at komme ind. Derfor er det vigtigt, at man ikke overvurderer den afstand, som man lader sig føre ind, når man dykker i en siphon-cave. Nemmere er det ved en spring-cave, hvor man svømmer ind mod strømmen, og så lader sig føre med strømmen ud igen.