bgtitle.gif (16370 bytes)

PADI Discover Enriched Air Nitrox

Introduktion - DIVE TODAY

PADIs Dive Today filosofi gør det muligt at prøve at dykke med nitrox uden at det kræver at der forinden gennemføres et helt nitrox kursusforløb.
 
Du kan stifte bekendtskab med nitrox på to forskellige måder:
 
1. Ved at deltage på et PADI Discover Enriched Air Nitrox kursus
2. Ved at deltage i en PADI Dive Today Nitrox Briefing
 
PADI Discover Enriched Air Nitrox kursus
Her gennemgår du nitroxkursets teorilektion 1 og den praktiske lektion 1. Der er ikke inkluderet nogle dyk i dette kursus, men hvis det ønskes kan der mod tillæg foretages et nitroxdyk. Begrænsningen ved dette kursus i forhold til et fuldt PADI Enriched Air Nitrox Diver kursus er, at du som certificeret Discover Nitrox Diver kun må dykke med nitrox 32, og kun til 30 meters dybde. Der udstedes certifikat efter afsluttet kursus.
 
PADI Dive Today Nitrox Briefing
Her gennemgår du nitroxkursets praktiske lektion 1 og foretager efterfølgende et dyk med nitrox. Begrænsningen ved Today Briefingen er, at du ikke efterfølgende kan dykke med nitrox. Det skal betragtes som et rent prøvedyk. Der udstedes ikke certifikat efter afsluttet Today Briefing.
 
Hvilken metode du vælger afhænger af om du ønsker en introduktion til nitroxdykning, uden at deltage på et fuldt nitrox kursus, eller om du kun ønsker at lave et nitrox prøvedyk. I begge tilfælde kan de teoretiske og praktiske færdigheder, samt eventuelle nitroxdyk, naturligvis krediteres imod en fuld nitrox certificering hvis dette ønskes på et senere tidspunkt.
Materialer
Teorilektion
Åbentvandslektion
Optagelseskrav

nolimitsdiving (c) 2012

Retur