Skibets data og forliset

bgtitle.gif (16370 bytes)

"Erik Nordewall"

Navn "Erik Nordewall"

Skibstype Hjuldamper

Byggeår og sted 1836 på Hammarstens Varv, Norrköping

Byggemateriale Eg på fyr

Længde 24,5 meter

Bredde 3,7 meter

Hjemsted / nationalitet Stockholm

"Erik Nordewall" blev bygget i 1836 på Hammarstens Varv i Norrköping og søsattes d. 5. august samme år. Hun var nr. 3 i en serie af 5 hjuldampere, der var bestilt af Ångfartygs AB Stockholm – Göteborg.

Skibet var bygget af eg på fyr og var 24,5 meter langt, 3,7 meter bredt og havde en dybgang på 1,9 meter. Efter søsætningen blev hun bugseret til Motala, hvor hun fik ilagt maskiner og kedler. "Erik Nordewall" havde i alt 2 maskiner på hver 17 HK, som drev hvert sit skovlhjul. Da hun var beregnet til kanalfart, var skovlhjulene indfældet i skroget, og skibstypen kaldtes for en "fiolbåt". "Erik Nordewall" indsattes i fart i foråret 1837 på ruten Stockholm – Göteborg.

Forliset

"Erik Nordewall" ankom til Vadstena, tirsdag d. 3. juni 1856. Skibet var på rejse fra Stockholm til Göteborg og med sig ombord havde den en række passagerer. I Vadstena gik nogle af passagererne i land for at se på Vadstena Slot, og imens blev der taget en last brændevin ombord.

"Erik Nordewall" afgik fra Vadstena d. 4. juni omkring ved middagstid. En times tid efter afgangen overlod kaptajn Bergström rattet til styrmand Eriksson, som umiddelbart efter gav styringen videre til letmatros Eliasson. Eriksson instruerede Eliasson om kursen og sagde "du kan gå lige så tæt om øen Jungfrun som du vil, der er dybt nok". Eliasson fulgte ordren til punkt og prikke og "Erik Nordewall" passerede Jungfrun i et par hundrede meters afstand.

Men skibet sejlede rundt om øens nordside hvilket ikke var meningen med Eriksson’s instruktion. På den nordlige side af øen ligger der nemlig en meget lav grund og den gik man på ved 14-tiden om eftermiddagen og blev stående fast.

Nødflaget blev med det samme hejst og der blev affyret nødskud med signalkanonerne for at tiltrække sig opmærksomhed så skibet kunne blive trukket fri.

Første båd ude ved havaristen var en båd fra øen Fjuk, men den kunne ikke udrette andet for "Erik Nordewall", end at bede om assistance fra Motala og Vadstena. Dampskonnerten "Motala Ström" ankom derefter til havaristen og gjorde et forsøg på at trække den strandede hjuldamper fri af grunden. Forsøget mislykkedes. Til gengæld tog man hele brændevinslasten ombord og fik den bragt i sikkerhed.

Der skulle gå helt frem til fredag den 6. juni før det ved fælles hjælp lykkedes dampkorvetterne "Svantesson" og "Föreningen" at trække "Erik Nordewall" fri af grunden. Her blev hun med det samme taget på slæb for om muligt at bugsere hende til nærmeste havn. Efter kun et par minutters bugsering begyndte "Erik Nordewall" at stikke dybere og dybere i vandet og det var tydeligt at skibet ikke kunne reddes. Hurtigt blev de ombordværende reddet og bugsertrossen blev kappet. Ved 6-tiden om aftenen den 6. juni 1856 sank "Erik Nordewall".

Retur

*Navn*	*"Erik Nordewall"*
*Skibstype*	*Hjuldamper*
*Byggeår og sted*	*1836 på Hammarstens Varv, Norrköping*
*Byggemateriale*	*Eg på fyr*
*Længde*	*24,5 meter*
*Bredde*	*3,7 meter*
*Hjemsted / nationalitet*	*Stockholm*
"Erik Nordewall" blev bygget i 1836 på Hammarstens Varv i Norrköping og søsattes d. 5. august samme år. Hun var nr. 3 i en serie af 5 hjuldampere, der var bestilt af Ångfartygs AB Stockholm – Göteborg. Skibet var bygget af eg på fyr og var 24,5 meter langt, 3,7 meter bredt og havde en dybgang på 1,9 meter. Efter søsætningen blev hun bugseret til Motala, hvor hun fik ilagt maskiner og kedler. "Erik Nordewall" havde i alt 2 maskiner på hver 17 HK, som drev hvert sit skovlhjul. Da hun var beregnet til kanalfart, var skovlhjulene indfældet i skroget, og skibstypen kaldtes for en "fiolbåt". "Erik Nordewall" indsattes i fart i foråret 1837 på ruten Stockholm – Göteborg.
*Forliset*
"Erik Nordewall" ankom til Vadstena, tirsdag d. 3. juni 1856. Skibet var på rejse fra Stockholm til Göteborg og med sig ombord havde den en række passagerer. I Vadstena gik nogle af passagererne i land for at se på Vadstena Slot, og imens blev der taget en last brændevin ombord. "Erik Nordewall" afgik fra Vadstena d. 4. juni omkring ved middagstid. En times tid efter afgangen overlod kaptajn Bergström rattet til styrmand Eriksson, som umiddelbart efter gav styringen videre til letmatros Eliasson. Eriksson instruerede Eliasson om kursen og sagde "du kan gå lige så tæt om øen Jungfrun som du vil, der er dybt nok". Eliasson fulgte ordren til punkt og prikke og "Erik Nordewall" passerede Jungfrun i et par hundrede meters afstand. Men skibet sejlede rundt om øens nordside hvilket ikke var meningen med Eriksson’s instruktion. På den nordlige side af øen ligger der nemlig en meget lav grund og den gik man på ved 14-tiden om eftermiddagen og blev stående fast. *Nødflaget blev med det samme hejst og der blev affyret nødskud med signalkanonerne for at tiltrække sig opmærksomhed så skibet kunne blive trukket fri.* Første båd ude ved havaristen var en båd fra øen Fjuk, men den kunne ikke udrette andet for "Erik Nordewall", end at bede om assistance fra Motala og Vadstena. Dampskonnerten "Motala Ström" ankom derefter til havaristen og gjorde et forsøg på at trække den strandede hjuldamper fri af grunden. Forsøget mislykkedes. Til gengæld tog man hele brændevinslasten ombord og fik den bragt i sikkerhed. Der skulle gå helt frem til fredag den 6. juni før det ved fælles hjælp lykkedes dampkorvetterne "Svantesson" og "Föreningen" at trække "Erik Nordewall" fri af grunden. Her blev hun med det samme taget på slæb for om muligt at bugsere hende til nærmeste havn. Efter kun et par minutters bugsering begyndte "Erik Nordewall" at stikke dybere og dybere i vandet og det var tydeligt at skibet ikke kunne reddes. Hurtigt blev de ombordværende reddet og bugsertrossen blev kappet. Ved 6-tiden om aftenen den 6. juni 1856 sank "Erik Nordewall".
*Retur*