bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt SS "Pionier"

Fredag den 9. juli 1999 - projektdag 9 : Første dyk på SS "Pionier" gennemført !

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
Base Camp SS "Pionier" - Skagen, kl. 16.00:
 
Dykkerne fra Deep Sea Tech Team har i dag gennemført de to første dykninger på vraget af SS "Pionier". Dykningerne er de hidtil dybeste vragdyk, der er udført i Skandinavien.
 
Dykkerskibet "Nordstjernen" afgik fra Skagen havn kl. 2 i nat og nåede tidligt i morges frem til vragpositionen. Første opgave var at reetablere nedstigningslinen, idet denne i ugens løb er blevet sejlet ned/forsvundet. Oplodning og markering af vraget blev hurtigt foretaget, hvorefter opankringen af "Nordstjernen" blev foretaget.
 
Fordelingen af dykkere idag var således:
Hold 1, der bestod af Christian Sloth og Bjarke Nielsen samt hold 2, der bestod af Jack Petersen og John Lerke. Hjælpedykkere var Thomas T (hold 1) og Kim (hold 2).
 
Første dykkerhold begyndte nedstigningen omkring kl. 9 i morges og nåede uden problemer 102 meters dybde, hvilket var den maximale dykkedybde der kunne foretages på den medbragte trimixblanding. Holdet nåede ikke at få et glimt af vraget, da vragbøjen ikke stod direkte i vraget.  Da bunddybden omkring vraget er 123 meter, kunne holdet ikke fortsætte nedstigningen og måtte gå op uden at have set eller nået vraget.
Herefter blev vraget atter oploddet og en ny markeringsbøje blev placeret. Denne gang med større succes. Hold to kunne derfor, som de første dykkere nogensinde, tage den første svømmetur rundt på vraget af SS "Pionier" og ved selvsyn konstatere vragets tilstand.

Vraget af SS "Pionier" ligger med let slagside til den ene side. Hvilken er endnu ikke blevet konstateret, idet bundtiden ikke tillod en nærmere undersøgelse af vraget. Den korte dykkerundersøgelse til trods viste imidlertid, at dykkedybden for de kommende dykninger vil blive planlagt til omkring 115-120 meter. Sigten på vraget var ca. 15 meter og der var ingen strøm.

John efter dykket: "... den er edderm... stor !".

Dagens dykkerstatus: 2 dykkerhold nede på vraget af SS "Pionier".
 
Læs videre i morgen om lørdagens dykninger på SS "Pionier".
 

nolimitsdiving (c) 1999-2004

Retur