bgtitle.gif (16370 bytes)

- 1904 Project SS Norge 2004 -

Præsentation

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
I de tidlige morgentimer den 28. juni 1904, grundstødte den danske DFDS damper SS Norge ved den isolerede klippe Rockall, 500 km ude i Atlanterhavet. Vandet begyndte straks at strømme ind i skibet og på mindre end 5 minutter stod det klart, at Norge ikke kunne reddes. Det blev en kamp mod tiden for at få så mange passagerer fra borde i tide. Men det var ikke kun tiden som arbejde imod redningen. Norge var forsynet med så få redningsbåde at der i bedste fald kun var plads til halvdelen af de ombordværende. Efter kun 20 minutter var det forbi. Kl. ca. 8.05 forsvandt Norge i bølgerne, og med skibets forlis omkom mere end 600 passagerer og besætningsmedlemmer.

For de 160 overlevende der havde formået at redde sig fra det synkende skib, var prøvelserne imidlertid først lige begyndt. Regn, vind og bidende kulde gjorde sit til at opholdet de følgende dage i de åbne redningsbåde på åbent hav var udmattende. Hertil kom manglen på vand og mad, som heller ikke gjorde mulighederne for overlevelse større.

Af Norges 8 redningsbåde kom 6 sikkert fra forliset. I de følgende dage forsvandt en af redningsbådene (nr. 2) og kun redningsbåd nr. 1, 3, 4, 5 og 8 blev senere opdaget af forbipasserende skibe. Første redningsbåd der blev undsat var nr. 3, hvis ombordværende blev reddet af damperen Salvia og landsat d. 3. juli 1904 i Grimsby. Der gik således 5 dage før omverden fik kendskab til forliset, og nyheden gik snart verden over i aviserne. Den 4. juli 1904 nåede historien frem til Danmark, hvor Norges forlis hurtigt blev overskrifterne i alle større danske aviser. Efterhånden som de første overlevende nåede frem til Amerika, blev det også der en stor nyhed, og New York Times trykte mange artikler om forliset.

Vraget af SS Norge er endnu ikke fundet, men det ligger derude et sted ved Rockall klippen, hvor det mødte sit endeligt for 100 år siden.

Historie
 
Ekspeditionen

Retur

nolimitsdiving (c) 2005