Jyllandsslaget
Slaget ved Doggerbanke 1915
English
Deutsch
- Efter de tyske bombardementer af de engelske kystbyer Scarborough og Hartlepool, blev de engelske patruljeringer i Nordsøen intensiveret kraftigt. Målet var at provokere de tyske fartøjer til konfrontation langt ude i Nordsøen, og der skulle ikke gå lang tid før lejligheden for endnu en træfning dukkede op.
Den 23. januar 1915, kl. 14.45 (GMT) sejlede kontraadmiral Hipper fra Jade med 1. and 2. Aufklärungs Gruppe der bestod af de tre slagkrydsere "Seydlitz" (Vizeadmiral Hipper), "Moltke", "Derfflinger" og panserkrydseren "Blücher", samt de fire lette krydsere "Graudenz", "Rostock", "Kolberg" and "Stralsund". Hippers styrke havde til opgave at recognoscere i området omkring Doggerbanke i Nordsøen, og om muligt opspore og angribe eventuelle britiske styrker som han måtte støde på i området. Operationen var naturligvis forsøgt hemmeligholdt til sidste øjeblik, men den endelige ordre som Hipper modtog fra Admiral von Ingenohl (den øverstbefalende for den tyske flåde) var blevet opfanget og afkodet af folkene fra den meget dygtige britiske efterretningstjenestes Room 40.
Briterne var derfor advaret og Vice-admiral Beatty og hans Rosyth baserede 1st and 2nd Battle Cruiser Squadron, 1st Light Cruiser Squadron, samt en mindre gruppe af lette krydsere og destroyere fra Harwich Force 1st and 3rd Destroyer Flotilla, under ledelse af Commodore Tyrwitt, var i al hast blevet beordret til at sejle ud for at møde tyskerne ved Doggerbanke om morgenen d. 24. januar. Briterne forlod således deres baser kun få minutter efter at tyskerne var afsejlet fra havnene i Tyskland.
Kl. 7.14 ganske kort før dagen gryede d. 24. januar 1915, fik den tyske lette krydser "Kolberg", der lå på den bagbords side af den tyske linie, øje på den britiske lette krydser "Aurora" der tilhørte Tyrwitts Harwich Force. "Aurora" inviterede straks det tyske skib til kamp, og "Kolberg" åbnede skudvekslingen og lykkedes at få 2 fuldtræffere sat ind hos "Aurora". Det britiske fartøj svarede igen, og også "Kolberg" måtte lide den tort at blive ramt af skud fra "Aurora".
Ved lyden af kanonilden ændrede Hipper kurs mod "Kolberg"s position, idet han antog at der var tale om nogle få mindre isolerede britiske skibe som var på opgave i området. Men næppe var den tyske krydser "Stralsund"s kurs blevet ændret, før Hipper fik øje på røgen fra Beatty’s slagkrydsere somhastigt nærmede sig fra NNV. Hipper blev nu klar over at der ikke kun var tale om nogle få britiske skibe der var langt hjemmefra. Med risikoen for at løbe ind i den samlede britiske Grand Fleet, besluttede Hipper sig for at vende hjem om og sætte kursen hjemover. Kl. 7.35 ændredes kursen til SV mod Tyske Bugt. Allerførst troede Hipper at røgen stammede fra britiske slagskibe, som han uden problemer ville kunne sejle fra. Men snart gik det op for ham at der rent faktisk var tale om de langt hurtigere britiske slagkrydsere, hvorfor afstanden mellem Hipper og Beatty hurtigt mindskedes til 25 km.
Den tyske linie af slagkrydsere bestod af "Seydlitz", "Moltke", "Derfflinger" med den ældre og langsommere panserkrydser "Blücher" liggende sidst i linien. Briterne fulgte efter med flagskibet "Lion" forrest, fulgt af "Tiger", "Princess Royal" og de langsommere "New Zealand" og "Indomitable" sidst.
Den ældre panserkrydser "Blücher" var det mest langsomme af de tyske skibe og kunne maximalt sejle 23 knob. "Blücher" var derfor med til at sænke farten i den tyske linie, hvilket gjorde det nemt for de britiske skibe at hale ind på tyskerne. De 3 forreste britiske slagkrydsere ("Lion", "Tiger" og "Princess Royal") kunne sejle 27 knob, og på et tidspunkt havde Beatty fået presset sine skibe op på utrolige 29 knob. Dette betød imidlertid at de to slagkrydsere ("New Zealand" og "Indomitable") fra 2nd Battlecruiser Squadron snart blev sejlet agterud, på trods af at de allerede sejlede hurtigere end de nogensinde havde gjort. Den øvrige del at de britiske lette styrker forsøgte samtidig at komme i en gunstig position til et angreb, men slagkrydsernes fart var alt for høj til at det kunne lade sig gøre. Desuden generede røgen fra skibene Beatty så meget at sigtbarheden blev nedsat hvorfor Beatty beordrede dem til at fjerne sig.
Kl. 8.52 åbnede "Lion" ild mod "Blücher", men der blev ikke noteret nogle træffere da afstanden mellem de to skibet stadig var for stor. Men kl. 9 var "Blücher" kommet indenfor rækkevidde, og "Lion" åbnede igen ild, fulgt af "Tiger" og "Princess Royal". Resultatet udeblev ikke og de første træffere ramte "Blücher" kl. 9.09.
Tyskerne svarede igen kl. 9.11 og koncentrerede deres beskydning imod "Lion". Efterhånden som afstanden mellem briterne og tyskerne mindskedes, var "New Zealand" nu også kommet indenfor skudvidde og Beatty beordrede hans skibe til at skyde imod det modsvarende tyske skib i linien. "Indomitable" var endnu ikke kommet på skudhold, hvilket nær havde fået fatale følger for "Lion". Kommandøren ombord på "Tiger" antog at det sidste britiske skib i linien "Indomitable" skulle angribe det sidste skib i den tyske linie ("Blücher"), og rettede derfor sin beskydning mod den tyske slagkrydser "Seydlitz". Dette skib var imidlertid også målet for beskydning fra "Lion", hvilket betød at den tyske slagkrydser "Moltke" (der lå som nr. 2 i linien) ikke blev udsat for beskydning fra briternes side. Og for at gøre sagen endnu værre havde besætningen på "Tiger" ikke opfattet at "Lion" også skød på "Seydlitz" og antog derfor nedslagene omkring den tyske slagkrydser som værende sine egne, hvilket gjorde beskydningen unøjagtig.
Kl. 9.40 fik "Seydlitz" en alvorlig træffer fra "Lion", og granaten gik igennem armeringen af det agterste kanontårn og antændte en brand i en del af ammunitionen. Flammerne bredte sig ind i kanontårnet og igennem en dør (som burde have været lukket) videre ind i det andet kanontårn og dræbte besætningen på 159 mand i begge kanontårne med det samme. Heldigvis for Hipper, lykkedes det at sætte begge magasiner under vand før tingene udviklede sig til en katastrofe ("Seydlitz" var meget tæt på at forlise her).Men også ombord på "Lion" var livet pludselig blevet meget hektisk. "Lion" var nu mål for de 3 forreste tyske slagkrydseres beskydning ("Seydlitz", "Moltke" og "Derfflinger"), og "Lion" blev ramt igen og igen. Den mest alvorlige træffer fik skibet fra "Derfflinger", og resulterede i at den bagbords vandforsyning blev ødelagt og den bagbords maskine måtte stoppes og "Lion" måtte falde ud af linien.
I mens alt dette skete var "Blücher" blevet ramt mange gange og farten var, som følge af de mange kraftige skader, faldet til 17 knob. Skibet faldt ud af den tyske linie, og Beatty beordrede "Indomitable" til at optage forfølgelsen af det dødeligt sårede tyske skib. "Lion"s fart var også reduceret og skibet kunne efterhånden ikke følge med "Tiger" and "Princess Royal". Mens dette skete mente man ombord på "Lion" at have observeret et periskop fra en ubåd, og Beatty beordrede kl. 10.58 en 90° bagbords vending væk fra den overhængende fare.
Denne kursændring betød at Hipper måtte afbryde et angreb han netop havde tænkt sig at iværksætte, under brug af sine torpedobåde. Da den umiddelbare fare for ubåde var drevet over, ændrede Beatty igen kursen til NØ. Beatty forsøgte at afgive Admiral Nelson’s berømte kommando "Engage the enemy more closely", men denne fandtes ikke i signalbogen, så i stedet afgaves kommandoen ”Angrib den bagerste del af fjendens linie”. Uheldigvis var "Lion"s radioantenne blevet ødelagt, hendes signallamper virkede heller ikke og sidst men ikke mindst blev Beattys kommando fejlagtigt afgivet så den lød ”Angrib den bagerste del af fjendens linie – kurs NØ” – hvilket betød "Blücher".
Beatty kunne kun se til hvordan hans nyudnævnte næstkommanderende Kontraadmiral Moore, ombord i "New Zealand", nu ledte de britiske styrker imod den allerede dødsdømte "Blücher", mens resten af den tyske flåde forsvandt mellem fingrene på Beatty.
Beatty gik ombord i destoyeren "Attack" for at fortsætte kommandoen fra "Princess Royal", men da han nåede frem, var slaget overstået.
De britiske skibe gjorde det definitivt af med "Blücher", og et par velplacerede torpedoer fra "Arethusa" og destroyere gjorde det sidste. Mens "Arethusa" var i færd med at optage overlevende fra "Blücher", blev skibet angrebet af et fly og zeppelineren "L5" hvilket betød at redningsaktionen måtte afbrydes og briterne forsvandt fra stedet.
nolimitsdiving (c) 2005
