bgtitle.gif (16370 bytes)

Ekspedition "Jyllandsslaget" 2001

Ekspedition 3

English English version

I forbindelse med "Loyal Watchers" 2. og 3. ekspedition, leverede No Limits Diving hjælp og positioner. Denne årets tredie ekspedition blev udført umiddelbart efter de to første vellykkede ekspeditioner, og for fuldstændighedens skyld har vi valgt at bringe et kort resumé.

Efter de to første vellykkede ekspeditioner, var forventningerne inden afgang meget høje. Deltagerne mødte ombord den 2. juni, med 9 dages planlagt dykning foran sig. Men vejret havde nu bestemt sig for at vise sig fra sin værste side, og de næste 4 dage blev brugt på at iagttage bølgerne, der hamrede ind over molen i Esbjerg Havn (det kender vi alt til fra den forblæste og 2000 ekspedition). 7 af deltagerne fik nok af at vente og tog hjem, mens de resterende 5 valgte at se tiden an, i håbet om at vejret blev bedre.

Det lykkedes til slut at komme ud til "Invincible". Her viste det sig imidlertid at vraget kort forinden var blevet overhængt med garn og net, fra en i nærheden liggende trawler. Fiskeskipperen ombord på trawleren var imidlertid så venlig at give en position fra sig, som han mente var et vrag fra Jyllandsslaget. Positionen lå ikke langt fra den officielle position på den engelske panserkrydser "Defence", så kursen blev derfor hurtigt sat mod dette vrag.

Efter en kort eftersøgning lykkedes det at lokalisere vraget. Under den efterfølgende dykning, viste det sig rigtig nok at der var tale om HMS "Defence". Der blev observeret et enkelt kanontårn, stadig pegende ud fra vraget imod den fjende som skibet engang beskød. Vraget var næsten helt intakt og stod oprejst på bunden. Bestemt et vrag som der skal kigges nærmere på i 2002.

Sidst på ugen lykkedes det at lokalisere det som vi mener er vraget af "Pommern". Vraget ligger på 49 meters dybde og er umiddelbart i god stand. Også her vil det kommende års dykninger give et bedre billede af vragets tilstand og hvad det end måtte gemme på.

Med dette sidste fund, sluttede årets ekspeditioner til Jyllandsslaget.

Ekspedition 2/2001

Retur