bgtitle.gif (16370 bytes)

Ekspedition "Jyllandsslaget" 2001

Fredag den 27. april 2001 - ekspeditionen begynder

Hele ekspeditionsholdet mødtes kl. 13 ved "Loyal Watcher" i Esbjerg Havn. Efter at alle havde hilst på hinanden, fik vi fordelt os i køjerne, og set os omkring i skibet. "Loyal Watcher" er et rigtigt dykkerskib specielt indrettet til dykkere. Så det tegner godt. Det meste af eftermiddagen gik med at få diverse praktiske ting ordnet. Side scan sonaren og magnetometeret blev bragt ombord, og vi nåede at få magnetometeret sat til og afprøvet. Der var et enkelt problem med strømforsyningen til det spil, der skal håndtere sonarens "fisk", så dette blev udsat til lørdag, da det kræver lidt trylleri fra skipper. Vejrudsigten lover rigtig godt vejr fra lørdag aften, så planen er, at vi venter i havn til lørdag eftermiddag, hvorefter vi stikker til søs. Så har vi tid til at få sonaren monteret og afprøvet, og vores kok kan få foretaget de sidste madindkøb. Så indtil da - "Hang in there"...

Retur