bgtitle.gif (16370 bytes)

Jyllandsslaget

"Indefatigable" lokaliseret

Den 1. maj 2001 blev vraget af "Indefatigable" lokaliseret
 
Historien om lokaliseringen af "Indefatigable" viser med al tydelighed hvor spændende eftersøgningen af vragene fra Jyllandsslaget er. Vraget blev lokaliseret på en position, der ligger mere end 5 sømil fra den position der er opgivet af det Engelske Admiralitet og det engelske Hydrographic Office.
 
Den 1. maj 2001 eftersøgtes en fisker position, som Thomas de Richelieu havde fået oplyst var vraget af den engelske slagkrydser "Defence". Det var jeg dog næsten sikker på at det ikke kunne være, da positionen var alt for sydlig i forhold til den officielle engelske position. Men ihukommet at de officielle positioner ofte er meget unøjagtige, ville vi alligevel se hvad fiskeren havde fundet frem til os, selvom vi var mere realistiske end optimistiske. Et par dage forinden havde vi nemlig brugt omkring 8 timer fra sen aften til tidlig morgen, på at eftersøge "Indefatigable" på en anden opgiven position. Det som hev i den rigtige retning var imidlertid, at fiskeren havde fortalt at han havde fået vragdele og granater i sit garn under fiskeri på denne (2. mulige) position, så et eller andet krigsvrag måtte det være.
 
Vraget blev hurtigt lokaliseret, da det var en meget præcis position. Lodskuddet var imidlertid meget lille, og vraget ragede kun 3-4 meter op over bunden på de steder hvor det var højest. Vi blev derfor enige om at det ikke kunne være "Defence". Men hvad var det så ? Det var nu blevet aften, og eftersøgningen af andre vrag fortsattes hvorfor vi ikke nåede ikke tilbage til det ukendte vrag på denne del af ekspeditionen.
 
På 2001 ekspeditionens 2. del, blev vraget dykkerundersøgt, og til alles overraskelse konstateredes det, at vragresterne var vraget af HMS "Indefatigable" som vi havde fundet !
 
Vraget blev fundet fuldstændig sprængt i stumper og stykker og ingen steder fremstår det i dag som et helt vrag. Vragets nuværende tilstand er primært et resultat af eksplosionen der sænkede skibet. Tyske bjærgningsfirmaer har i 1950'erne udført omfattende sprængninger og bjærgninger i vraget, hvilket også har medvirket til vragets ødelæggelse.

Retur