bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt "Jyllands Slaget" 2000

Onsdag den 9. august 2000

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
Vinden har lagt sig ! Men desværre ikke nok til at vi kan komme ud til Jyllandsvragene. Vi er imidlertid så tidligt på færde, at vi bestemmer os for at komme lidt nærmere krigsvragene ved at flytte "Danna Diver" ned til Thyborøn for at afvente situationen der. Hvis det så senere på dagen viser sig, at vejret stadig ikke bliver godt nok til, at vi kan komme afsted, vil vi udskyde dykningerne på vragene til en senere lejlighed.
 
Onsdag eftermiddag anløbes Thyborøn havn. Vejrudsigten kl. 18 melder stadig for kraftig vind til, at vi kan dykke ude på krigsvragene, og da de næste dage heller ikke ser for gode ud, vælger vi at stoppe ekspeditionen for denne gang, og forsøge os igen senere på måneden.
 
Planen for Nordsøekspeditionen er, at vi med Hvide Sande havn som udgangspunkt vil tage af sted så snart, der meldes om bedre vejr i området. Hvide Sande ligger omkring 30 sømil nærmere de krigsvrag, som vi vil besøge, så det er derfor indlysende, at vi vælger dette som vores fremtidige udgangspunkt.
 
Ekspeditionen har indtil videre ikke kunnet dykke på vragene, som det var planen og ønsket, at vi skulle gøre, men til gengæld har vi fået banket et rigtigt godt team af tekniske dykkere sammen. Så det har i hvert fald været et givtigt udfald af knap en uges venten i og omkring Hanstholm havn. Men vi giver ikke op, så snart vil du kunne læse mere om Nordsødykkene her på disse sider.
 
Projekt "Jyllands Slaget" kører videre… vi giver ikke op !

Retur