bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt "Jyllands Slaget" 2000

Tirsdag den 8. august 2000

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
Klokken er 5.45, og vejrudsigten fra DMI går ud i æteren og udover den forblæste Hanstholm havn. Meldingen lyder på V og NV 10-15 m/sek. muligvis med aftagende vind den efterfølgende dag. Endnu en dag er således blevet revet ud af kalenderen. Dagene er efterhånden ved at svinde ind, og vi er nu ved at se på de få muligheder, vi har tilbage for at komme ud til krigsvragene i denne omgang. Endnu engang enes vi om at give ekspeditionen en chance ved at vente en dag mere. På et eller andet tidspunkt må den fa…. vind da lægge sig så meget, at vi kan komme afsted.
 
For nuværende blæser det så kraftigt, at søen slår ind over indermolen, hvor vi ligger, og "Danna Diver" gynger nok så lystigt i de bølger, som står inde i havnen. Ingen af os ombord har svært ved at forestille sig, hvordan det må være at stævne ud i de 4 meter høje bølger, som vi har fået oplyst fra havnekontoret, står lige udenfor havnen. Det blev altså heller idag, at vi kommer afsted, så vi væbner os endnu engang med tålmodighed og finder på noget andet at lave imens.
Eftermiddagen gik med at få læsset den overskydende del af ilt og helium af skibet, så vi nu kun har den mængde gas ombord, som vi forventer at benytte på resten af turen. Senere på eftermiddagen fik vi også besøg af TV-Midt/Vestjylland, der interviewede et par stykker af os til det lokale TV2 regionsprogram. Indslaget bliver bragt onsdag mellem 19.30 og 20.00.

Retur