bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt "Jyllands Slaget" 2000

Søndag den 6. august 2000

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
Dagens første nyhed var en af de dårlige. Den forventede højtryksryg, der skulle komme ind fra Nordsøen og give stabilt vejr, er efter meteorologerne i Karup blevet forsinket med en dag. Det ser nu derfor ud til, at vi først kan komme fra Hanstholm mandag nat eller tirsdag morgen. Dette betyder, at vi mister en dykkedag, men vi har alligevel valgt at blive liggende standby for at give det en chance. Vi vil derud!! Der er stadig mange dage at tage af, og det skal nok lykkedes os at komme ud til slagmarken. Vejret gør i midlertid også, at dykning heller ikke er muligt andre steder i området, da den hårde vind, vi mærker her i Hanstholm, blæser med samme styrke i både Skagerrak og Kattegat.
 
Planen for de kommende dage er derfor, at vi bliver liggende med "Danna Diver" her i Hanstholm og afventer den vejrbedring, som er varslet for tirsdag og de efterfølgende dage. Vejrudsigten lover dykkevejr tirsdag til torsdag og muligvis også fredag. Så der er håb forude. Indtil da vil vi benytte os af den medbragte RIB og køre til en passende havn på østkysten og dykke på et eller flere af de vrag, der ligger ud for Skagen.
 
Første mål for ekspeditionen er stadig det tyske admiralskib "Lützow", hvor det forventes, at der skal dykkes hele den første dag. Alt afhængig af hvor langt vi når med videooptagelserne af vraget, bliver vi enten liggende ved "Lützow" eller går videre mod det næste vrag. Tiden vil vise, hvad der sker. Indtil nu kører alt på skinner undtagen vejret. Stemningen er ikke til at tage fejl af, og der går ikke en time, hvor der ikke sker et eller andet. I går fik vi f.eks. ombygget to rebreathere og fik monteret et samtaleudstyr i dem. Senere fik vi afprøvet systemerne i det lokale badeland. I samme anledning fik vi afprøvet vores to Amphibico-videosystemer og de tre medbragte undervandsscootere. I øjeblikket fylder OC-dykkerne gas på flaskerne til de første dyk på "Lützow", så vi spilder ikke tiden.

Retur