Artikler

Torpedobådene i Lunkebugten, 18. oktober 2003

Lørdag d. 18. oktober var 10 deltagere fra Club No Limits på tur til Lunkebugten for at se på torpedobådsvrag. Vi mødtes meeeeget tidligt lørdag morgen, fik pakket udstyr og satte kursen mod Svendborg, hvor vi skulle mødes med dykkerklubben Delfinen med hvem, vi havde arrangeret turen. Efter små 2 timers kørsel var vi fremme ved klubhuset, hvor vi blev modtaget af Alan Olsen fra Delfinen. Herefter blev vi bænket i det flotte klubhus, og Alan fortalte kort om historien bag torpedobådene samt hvordan dagens dykninger ville komme til at foregå. Alan ville sammen med en makker tage ud i Lunkebugten og afmærke de 3 vrag som vi skulle besøge, alt imens vi oprettede en dykkerbase ved det flotte Valdemar Slot.
Så vi kørte af sted, og nåede over til Tåsinge og slottet. Her blev deltagerne inddelt i 2 dykkerhold, og første hold begyndte at gøre sig klar til afhentning. Timingen var perfekt, så da Alan kom susende i Delfinens alu-RIB, stod første hold klar på badebroen og ventede på at komme af sted. Første hold skulle på deres første dyk, se vraget af torpedobåd nr. ”1”, mens andet hold skulle se nr. ”2”. Alt imens første hold var afsted, gik vi andre i gang med at gøre os klar. Alle var spændte på at høre om første holds dykning. Det havde været et suverænt dyk, og alle havde haft et godt dyk. Nu var det så blevet vores tur til at komme i vandet, og efter at have tømt RIB’en for udstyr, susede vi nu af sted ud til ”vores” vrag. Sejltiden var 5 minutter, og vi lå snart efter i vandet og gav ”OK” tegn. 2 meter under overfladen, kunne man se det øverste af vraget. Der var selvfølgelig også kun 10 meter dybt, men alligevel. Sigten var faktisk helt i orden.
Vi tog en tur hele vejen rundt om vraget, for at få et indtryk af dets størrelse og tilstand. Torpedobådene er ca. 36 meter lange, så man kunne nemt nå omkring og se det hele i løbet af de 30 minutter som vi havde fået udstukket af Alan. Vraget af ”2’eren” ligger med agterenden solidt begravet i havbunden, så dækket pludselig forsvinder hvorefter man befinder sig på ren mudderbund. Da vraget således ligger skråt, rejser stævnen sig en smule over havbunden. Der var masser af ting at se på, og de 30 minutter gik hurtigt. Vi bandt herefter af og gik i overfladen. 10 minutter efter stod vi på bådebroen igen, hvor første hold var klar til deres andet dyk som skulle foregå på ”3’eren”.
Vraget af ”3’eren” er det mest nedbrudte, men det havde alligevel været et godt dyk, og sigten havde været lige så god som på første dyk (3-5 meter). Scenariet gentog sig nu og det var nu blevet vores tur til at se vraget af ”1’eren”, som er det bedst bevarede af de 3 vrag. Vi kom i vandet og snart efter kunne vi se det øverste af vraget. I modsætning til ”2’eren”, var dette vrag mere intakt, og stod kølret på bunden. Specielt i agterenden, hvor vraget ragede 1,5 meter op over havbunden, kunne man sammenligne forskellene, og få et overblik over hvor meget af agterenden der rent faktisk var begravet på ”2’eren”. Efter endnu et godt dyk, blev vi samlet op, og hurtigt sejlet tilbage til de andre. Vi fik pakket udstyr og deltagere ind i de to biler og satte kursen tilbage til Delfinens klubhus. Her fik vi en sidste snak om vragene, hvorefter vi kørte hjemover efter en god dag. Vi siger mange tak til Delfinen for en dejlig dag og nogle gode dyk, og håber på et snarligt gensyn.
nolimitsdiving (c) 2003