Artikler

"Petit Folmer", off-shore dykning i Nordsøen

 

Et af de nyeste skibsforlis, der er sket omkring Danmark, indtraf i februar måned 1999, da den danske coaster "Petit Folmer" kæntrede i stormvejr og sank. Forliset skete i Nordsøen ca. 100 km SV for Esbjerg. På turen over Nordsøen løb skibet ind i en kraftig vinterstorm og det sank uden varsel og tog 4 mand med sig i dybet. Thomas og Jack besøgte vraget i maj 1999 og foretog det, formentlig første dyk, der indtil nu er blevet foretaget på "Petit Folmer".

 

Off-shore dykning for viderekomne

 

En stille og solrig junidag tog vi til Esbjerg for at dykke på vraget af coasteren "Petit Folmer", der ligger sunket i Tyske Bugt. Vejrudsigten lovede rigtig godt vejr med vindstille og masser af sol, så det var perfekt til en lang tur ud i Nordsøen. Med kassevognen fuld af udstyr og RIB’en på slæb tog vi afsted fra København kl. 3 om morgenen for at kunne være i Esbjerg ved daggry. Da vi nåede frem til Esbjerg havn, måtte vi løse dagens første problem. At få RIB’en i vandet. Der var nemlig ikke noget slæbested i havnen, hvor vi kunne søsætte RIB’en. Så der måtte improviseres. Efter at have kørt hele havnen rundt en 2-3 gange fandt vi til sidst en skrotplads, hvor vi, efter at have snakket med en truckfører, fik lov til at bruge deres slæbested. Solen bagte ned over os, og da vi havde gjort RIB’en og os selv klar til turen, satte vi kursen mod SV, ud mod "Petit Folmer".

Farvel Esbjerg

 

45 sømil er langt væk fra land, meget langt væk. Men efter godt og vel 2 timers sejlads var vi fremme ved vragpositionen og begyndte eftersøgningen af vraget. Heldigvis viste positionen sig at være rimelig nøjagtig, så efter kun 5 minutters eftersøgning fik vi et fint lodskud på ekkoloddet. Vraget loddede ca. 4 meter så forventningerne om et godt dyk steg pludselig markant. Grundet den lange sejltur ud til vraget havde vi hjemmefra planlagt, at vi kun ville dykke en gang, men til gengæld lave et langt dyk. Til formålet havde vi medbragt hver vores 2x15 liters flaskesæt, der var fyldt til bristepunktet med EAN45. Så efter at have gjort os helt klar hoppede vi i vandet.

 

Ned til vraget

 

Sigten i vandet var forholdsvis god og det første jeg lagde mærke til var, at Nordsøen er markant meget saltere end der, hvor vi ellers er vant til at dykke (Østersøen). Efter at have udvekslet OK-tegn begyndte vi nedstigningen. Der var en smule strøm på vej ned af bundtovet, men ikke mere end, at man sagtens kunne svømme imod den. Nede på bunden var det første vi så, en afbrækket mast som lå løst ude på bunden. Det var masten, som vores anker havde fået fast i, og umiddelbart kunne vi ikke se selve vraget. Efter vi havde bundet ankeret fast, gjorde vi vores linehjul fast i masten og begyndte eftersøgningen af selve vraget. Godt og vel 50 meter fra masten stødte vi så på selve vraget, idet vi svømmede direkte ind i agterenden.

Skuffelse

Til vores store skuffelse kunne vi med det samme konstatere, at vraget lå med bunden opad, og at det var sunket temmelig dybt ned i den bløde sandbund. Vi gjorde linehjulet fast i den 4-bladede messingskrue og begyndte derefter vores undersøgelse af vraget. Vi svømmede langsomt langs den styrbords side af vraget, og omtrendt midtskibs kom vi til et meget stort hul. Det viste sig hurtigt, at vraget simpelthen var brækket midt over mellem de to lastrum, og for- og agterdel lå en smule forskudt i forhold til hinanden. Et stort gabende hul førte ind i agterste lastrum, men de meget tærede skibssider og det sorte mørke indbød ikke til yderligere undersøgelse.

Så vi fortsatte langs skibssiden og kom lidt efter ud til stævnen. Herude kunne man rigtig se, hvor dybt vraget lå i bunden, idet man her kun kunne se bundmalingen og intet af den del af skibet, som oprindelig ragede op over vandet. Turen tilbage langs bagbords side bød ikke på de store overraskelser, og det var kun ganske få steder, at man kunne se ind under vraget. Midtskibs var der lige akkurat plads til, at vi kunne komme ind i selve vraget, men heller ikke herinde var der noget at se. Efter endnu en tur rundt om vraget, hvor vi kiggede nærmere på skaderne i styrbords side og omkring lastrummet, var det tid til at begynde opstigningen. 50 minutter efter vi havde forladt overfladen, lå vi igen i Nordsøens stille dønninger.