bgtitle.gif (16370 bytes)

Artikler

Besøg på the big "B", juni 1996

Jeg husker tydelig mit første dyk på SS "Bonita". En junidag i 1996 havde vi endelig heldet og vejrguderne med os og efter mange forsøg var Christian Sloth og jeg nu på vej ned til vraget af "Bonita". Vi ankom i agterenden af vraget og efter at have fastgjort ankertovet til vraget, var det tid til at gå på opdagelse.

Vi svømmer først helt ud i agterenden, hvor vi begynder vores udforskning af en lille overbygning. Denne har dels indeholdt en række kahytter, men også har været det sted hvor redningsbådene har stået ovenpå. Indenfor har motorpasserne og matroserne haft deres messe, og det er her at den eneste overlevende, tømmermanden, har haft sin kahyt.

På bagsiden af den lille overbygning kan vi kigge ind og vi ser os nysgerrigt omkring. Sigten i vandet er optimal denne dag og derfor kan vi ikke modstå fristelsen for at svømme indenfor, hvilket vi forsigtigt gør. Også herinde er der god sigt og der kommer masser af smaragdgrønt lys ned igennem nogle store skylights der er i taget. Interiør og vægge ligger kastet rundt, og rummet er godt fyldt op med mudder. Så da tiden løber hurtigt og der er masser af andre ting vi også gerne vil se på, svømmer vi hurtigt ud igen. På vej ud kommer vi forbi en nedgang til det indre af skibet. Jeg stopper op og tænker et kort øjeblik på de folk som omkom ved forliset og som endnu ligger dernede.

Ude på dækket fortsætter vi nu vores tur mod den forreste del af skibet og passerer de to agterste lastrum, der rager mange mange meter ned i det sorte ingenting. Lidt efter kan vi skimte brobygningen som vi kort efter kommer helt hen til.

Nu skal der træffes et valg, for der er mange muligheder for den videre færd fremover herfra. Vi bestemmer os til at svømme langs den ene svalegang og så vente til næste dyk med at kigge indenfor i brobygningen. I styrbords svalegang ligger vi og kigger ind igennem de åbninger og døre som der er i brobygningen. Der er mange spændende rum indenfor som fortjener et nærmere kig, men det må som sagt vente til næste gang.

Foran brobygningen kigger vi lige op langs den "mur" som den store brobygning udgør, inden vi svømmer videre. Derefter kommer vi så til endnu et par kæmpe lastrum og de store lossebomme der rager op til 20 meters dybde. Et flot syn.

På dækket længere fremme, ligger resterne af master og bomme spredt ud over det hele og dimensionerne er som alle andre steder på "Bonita" bare store.

Til slut kommer vi frem til det forreste på skibet og vi svømmer op på bakken og kigger ud over stævnen og ned på bunden. Jo sigt er der nok af i dag.

Nu er der kun 5 minutter tilbage af dykketiden, og da vi kun har aftalt 25 minutter i 35 meters dybde, er det ved at være tid til at vende tilbage til bundtovet, hvis vi da ikke vil idømmes en længere "straf"deko. Så vi vender om og begynder den næsten 100 meter lange svømmetur tilbage henover dette fantastisk flotte vrag. På aftalt tid møder vi bundtovet og begynder opstigningen til første dekompressionsstop. Det har været et fantastisk dyk.

På næste dyk koncentrerer vi os udelukkende om at se nærmere på den store og spændende overbygning.

Vi svømmer ind agterfra og via en gang kommer vi forbi en masse kahytter og rum hvor folkene ombord har haft deres daglige virke. På den anden side af gangen kan man se direkte ind i motorcasingen, og her er det også muligt at svømme op igennem et stort hul og komme op på toppen af overbygningen.

Men vi bliver "indenfor" og længere fremme, inde i salonen, finder vi i mudderet en gammel Madam Blå kaffekande som vi ligger og kigger lidt på. Det er altid en speciel fornemmelse at finde genstande på vrag. Specielt hvis man samtidig tænker over at der engang er en person som har brugt netop denne ting. I tilfældet med kaffekanden kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at spekulere over, om det mon var den som kaptajn Farup havde fået brygget sin sidste kande kaffe på inden skibet gik ned.

Tiden på andet dyk går lige så hurtigt som det første, så vi når kun at se en brøkdel af det som vi gerne vil og endnu engang må vi forlade vraget med en følelse af at vi heller ikke denne gang fik set de mange spændende ting som dette vrag byder på.